Det vil måske overraske dig at høre, at det mest almindelige tidspunkt for anfald er, når hunden er afslappet og rolig, nogle gange endda når de sover. Et anfald kan forekomme når som helst, men det er mindre sandsynligt, at din hund får et anfald, når den er ophidset, livlig eller motionerer.

Mange ejere kan mærke, hvornår deres hund skal til at have et anfald. Typisk fordi første fase i et epileptisk anfald er en ændring i hundens adfærd. Du bemærker måske en ændring i hundens angstniveau, kropsfunktioner eller bevægelser (Se afsnittet "Epileptiske anfald" for at få flere oplysninger).

Epilepsi kan ikke kureres, men sygdommen kan kontrolleres. Der findes medicin til langsigtet brug, der kan reducere antallet af anfald for din hund. I nogle tilfælde bliver den helt fri for anfald. Behandlingen er meget individuel og skal altid ske i samråd med dyrlægen.

Anfaldene er meget forskelige. De kan være så milde, at de blot består i trækninger i den ene side af hundens ansigt, eller så alvorlige, at hunden falder om og sparker omkring sig. Et anfald kan vare fra nogle få sekunder til flere minutter eller timer. Jo længere et anfald varer, jo alvorligere er det, og jo mere nødvendigt er det at søge hjælp hos dyrlægen med det samme. (Se "Hvad skal jeg gøre”).

Et anfald starter normalt med at musklerne bliver stive. Så falder hunden måske om på siden med benene strakt ud og hovedet tilbage. Der kan være stive, rykkende eller padlende bevægelser med benene, der kan ligne løbebevægelser. Din hund vil måske ryste, have afføring, tisse eller kaste op og vil ofte lave lyde, f.eks. gø eller pibe, og savle overdrevet meget. De fleste hunde vil også trække vejret hurtigere og hårdere, og i nogle tilfælde bliver deres tunge tilsyneladende mørkere.

Det kan være hårdt at overvære anfald, men de varer normalt kun kort tid, i gennemsnit under to minutter. Hvis du optager en video af din hund, mens den har et anfald, og registrerer begivenhederne i hundens anfaldsdagbog, kan det hjælpe dig til at finde ud af, hvornår du skal ringe til dyrlægen. (Se "Praktiske værktøjer")