Sammen kan du og din dyrlæge tage styringen for at behandle epilepsi hos din hund20 January 2016
Gode råd

DETTE KAN DU GØRE

Vær positiv. De fleste hunde med epilepsi lever længe og lykkeligt sammen med deres ejere

Kontakt dyrlægen, hvis du er bekymret for din hund

Kontakt straks dyrlægen, hvis et anfald varer ved i mere end fem minutter

Kontakt straks dyrlægen, hvis din hund får gentagne anfald efter hinanden

Ring først til dyrlægen, før du bringer hunden til klinikken

Tag tid på, hvor længe hundens anfald varer, og registrer dem i en anfaldsdagbog

Optag din hunds anfald på video og vis dyrlægen optagelserne

Lad din hund få rutinemæssige dyrlægetjek

Tal med dyrlægen om den bedste metode til behandling af hundens epilepsi

Forsøg at sikre, at hunden ikke kan komme til skade; hvis du tror, at hunden er ved at få et anfald, så flyt sofaborde, luk børnegitre og fjern ledninger

Fjern så mange sensoriske stimuli som muligt, hvis du tror, at hunden er ved at få et anfald; sluk f.eks. fjernsynet og sluk lyset

Hold øje med hunden, når den er ved at komme sig efter et anfald, især hvis der er andre kæledyr eller børn i nærheden

Tal om din hunds epilepsi med venner og familie, så de ved hvad de skal gøre, hvis de oplever, at hunden har et anfald

HVAD DU IKKE BØR GØRE

Glem ikke at give hunden dens medicin regelmæssigt, på samme tidspunkt hver dag

Foretag aldrig ændringer i hundens medicin uden at tale med dyrlægen først

Du må ikke afbryde, ændre, øge eller reducere medicinen uden først at tale med dyrlægen

Giv ikke din hund anden medicin uden først at tale med dyrlægen

Tag ikke hunden til dyrlæge umiddelbart efter et almindeligt anfald; det er bedre, at den kommer sig i ro hjemme - hvis du ikke er sikker på, hvad du skal gøre, så kontakt dyrlægen

Hold hænderne væk fra hundens mund, mens den har et anfald. Den har ikke kontrol over sine muskler, og den vil sandsynligvis bide dig